Nyhed! Nu lærer alle vores elever også at køre med automatgear!
En ny bekendtgørelse er trådt i kraft d. 1. juli 2024, der gør det muligt at tage en del af sin køreuddannelse i en bil med automatgear, og gå til køreprøve i en bil med automatgear, uden at man efterfølgende er begrænset til at kun at måtte køre i bil med automatgear.
Hos os betyder det, at eleverne nu får ca. halvdelen af deres undervisning i biler med manuelt gear og den anden halvdel i biler med automatgear. Vi har derfor investeret i en Audi Q4 e-tron og en Tesla Model Y som nye skolevogne!
Derfor giver det mening at tage kørekort med automatgear
Når du lærer at køre, bruger du meget tid og opmærksomhed på gearene, hvilket kan tage fokus væk fra trafikken. Ved at tage en del af undervisningen i en bil med automatgear, kan du koncentrere dig mere om trafikken og lære bedre, hvilket vi mener gør dig til en mere sikker bilist. Desuden har over halvdelen af de nye biler automatgear, og fremtiden ser ud til at blive endnu mere automatisk. I 2023 var over 36% af alle nye indregistrerede biler elbiler. Du kan også tage køreprøven i en bil med automatgear, og en af de mest almindelige årsager til at dumpe prøven er, at bilen går i stå i et kryds.
Det miljørigtige valg
Endelig er der også miljøfordele. Vi kan nu tilbyde kørekort i en elbil, som er det mest miljørigtige valg gennem hele bilens levetid. Elbiler udleder faktisk 50-70% mindre CO2 sammenlignet med traditionelle biler.
I tvivl om noget? Så spørg endelig! Vi svarer altid inden 24 timer!