Hvordan er det nu lige…?
Hvornår er der teoriundervisning?
Teoriundervisning er 1 gang om ugen – samme dag og tidspunkt som ved holdstart.
Er der undervisning i vinterferien/efterårsferien?
Som udgangspunkt afholder vi IKKE undervisning i vinterferien og efterårsferien 🙂
Hvor lang tid varer hver teoriundervisning?
Det er lidt forskelligt fra gang til gang. Afhænger af hvor meget teori vi skal gennemgå, hvor mange spørgsmål der bliver stillet og hvor mange elever der er på holdet. Som regel varer det 2-2,5 timer før vi er færdige.
Kan jeg blive hentet derhjemme?
Vi vil prøve at være så fleksible som muligt. Som udgangspunkt henter vi gerne i Vejen. Bor du udenfor Vejen, eller hvis der f.eks. er myldretidstrafik kan det godt være en fordel for dig at komme hen til gymnasiet, handelsskolen eller banegården istedet, da det ellers kommer til at gå for meget ud over den tid vi har til din kørelektion. Hvis vi skal bruge for meget tid på at hente og bringe, så er der mindre tid at bruge på at lære de rigtige lektioner, og det kan i sidste ende betyde, at du skal have flere køretimer før du er klar til køreprøve.
Kan jeg vente med at køre til efter skoletid så jeg ikke får fravær?
Nogle dage ja, og andre dage ikke. Det er ganske enkelt umuligt for alle at køre efter skoletid hver gang, da vi også skal nå at køre med alle inden solen går ned. Desuden er det en god ide at køre i trafikken i dagtimerne, da køreprøven ligger i dagtimerne. Vi prøver at fordele timerne fair imellem alle elever. Har du mellemtimer kan du evt. køre der for at undgå fravær, og hvis du møder senere nogle dage kan vi også køre der. I sommerhalvåret hvor solopgangen tillader det, der starter vores kørelektioner allerede kl. 7.00 om morgenen.
Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar. Her kan du læse svarene, på mange af de spørgsmål der er blevet stillet på LIVE-chatten. Kan du ikke finde svaret her, så stil det til os på livechatten nederst til højre. Er vi online svarer vi med det samme, ellers kan der gå op til 24 timer.