Pasfoto

Appelsiiiiiin…

det skal du helst ikke sige, når du får taget pasfoto. For du må faktisk ikke smile på et pasfoto, og der er generelt ret strenge krav til, hvad et gyldigt pasfoto er.

Hvad skal det bruges til?
I forbindelse med at du skal tage kørekort, skal du have lavet en lægeerklæring hos din egen læge. Når du skal til lægen skal du medbringe et gyldigt pasfoto.

Hvad er et gyldigt pasfoto så?
Før borgerservice vil godkende dit pasfoto, og dermed give dig grønt lys for at gå til køreprøve, så skal det overholde en lang række krav. Den bedste og sikreste løsning er, at få taget et pasfoto hos en fotograf eller en fotoforretning der tilbyder at tage pasfoto.



Der er efterhånden så mange regler pasbilledet skal overholde, at det er meget svært selv at tage et pasfoto der bliver godkendt af borgerservice. F.eks. skal lysforhold være gode, der må ikke være skygger, baggrunden skal være i en ensartet farve osv. Kort sagt: Få det gjort hos en professionel 🙂

Hvis du vil læse mere om kravene til pasfoto, så har politiet lavet en underside her.